Spar penge på varmeregningen ved at udskifte vinduerne

Nye vinduer - Kroghs Tømrer Holbæk

Er dine vinduer ved at være gamle, kan det være en god idé at skifte dem ud. Nye energivinduer isolerer mange gange bedre end gamle vinduer. Her fortæller vi dig lidt om fordelene ved nye vinduer.

Har dit hus, din lejlighed eller måske dit sommerhus gamle og slidte vinduer, så kan du spare mange penge på dit varmeforbrug ved at skifte til nye vinduer. I gamle dage var vinduer meget dårligere produceret end i dag. Der var ikke samme krav fra hverken myndigheders eller forbrugernes side, og det kan mærkes på varmeregningen.

Det koster selvfølgelig ret mange penge at skifte alle vinduerne i sit hus, men der er mange fordele ved et skifte. Besparelse på varmeregningen er en af de helt åbenlyse grunde til at skifte. Men også det faktum at nye vinduer kan være med til at gøre indeklimaet bedre. Du undgår træk og kulde ved vinduerne, og den slags kan være med til at skabe fugt og grobund for f.eks. skimmel.

Du skal også huske på, at nye vinduer og måske også nye døre, hvis du alligevel er i gang, er med til at hæve værdien på boligen. Vi har hørt om husvurderinger, som er hævet med op til 100.000 kr. bare på grund af nye vinduer. Også mindre vedligehold af nyere vinduer er med til at spare dig for meget tid og penge.

Hvad skal du være opmærksom på ved valg af nye ruder?

Du kan tjekke, om dine vinduer isolerer dårligt ved at holde en hånd op til vinduet – kan du mærke en smule luft, der trækker ind, så er vinduet klar til udskiftning. Du kan også bruge et stearinlyn for at se, om flammen bevæger sig, når du holder det tæt på vinduet.

Præcis hvor meget du kan spare ved at skifte til nye energiruder, er svært at sige. Det afhænger helt af, hvilke ruder du har i forvejen. Men Statens Byggeforskningsinstitut vurderer, at de fleste huse har mulighed for at spare op til 30 procent på varmen ved et skift til energiruder.

Af andre fordele kan det nævnes, at nye ruder også ser flotte ud og giver bedre lys i boligen. Der findes ruder med og uden deling, med og uden mulighed for åbning, med og uden sprosser og meget, meget andet. Det kan være med til helt at ændre udseendet på dit hus eller sommerhus, så tænk dig godt om, inden du vælger dine næste ruder.

Du kan læse mere om energiruder her.

Har du brug for hjælp til at skifte ruder derhjemme? Så kontakt en dygtig tømrer i lokaleområdet – vi sidder i hvert fald klar til at tale med dig.

Kontakt os nu for et godt tilbud på nye energiruder.

Tagget